Nyheder5. juli 2009

Szhirley: Jeg er en prinsesse

Sanger-silden tager hjem i sin egen seng og sover, når hun er på festival
Szhirley er vild med festivaller, men foretrækker sin egen seng
Szhirley er vild med festivaller, men foretrækker sin egen seng
 Foto: Thomas Laursen

Hun indrømmer det blankt selv. Den 33-årige Szhirley Nova Beanca Rasmussen - som de fleste blot kender under damens første navn - er ikke nogen hardcore-festival-gænger, der ligger i telt, går støvet rundt og lever af dåsemad i en uge.

- Nej, jeg er jo en prinsesse, som tager hjem om aftenen og bader og sover i min egen seng.

Sådan siger den stanglækre sangerinde, der med et stort smil på læben og en Tuborg-dåseøl i hånden slapper af i celeb-området ved Orange Scene på Roskilde Festival.

Szhirley skal senere på sommeren selv optræde på to festivaller, nemlig Langelandsfestival og Kirsebær Festival i Kerteminde.

Der bliver dog også tid til at slappe af og holde ferie.

- Og det gør jeg hjemme i København og på Bornholm, siger hun.

Sponsoreret indhold