Paradise-Peter: Træt af kvinder
På Paradise Hotel lykkes det 26-årige Peter Birch at charmere samtlige af hotellets piger og at have sex med en lille håndfuld af dem.
Men herhjemme er "Ulven" Peter løbet ind i problemer. Kvinder irriterer ham, og tendensen er ifølge Peter selv, at hans forhold bliver kortere og kortere.
- Jeg har bare fået mindre og mindre tålmodighed med kvinder. Særligt efter Paradise Hotel. Det er blevet meget let for mig nu. Det med damerne. Men jeg har også generelt mindre tålmodighed med dem. Jeg er træt af kvinder, når de bliver jaloux eller vil diskutere hele tiden, siger han til B.T.
Læs også: Paradise-Peter: Alle vil have et stykke med Ulven
Men hvis opskriften: 26 år, låsesmed, weekend-far til datteren Milla og motorcross-kører, er den perfekte for dig, så er der stadig håb for at komme i nærkontakt med "Ulven" Peter.
- Jeg vil da også gerne erkende, at jeg er på udkig efter noget mere fast. Men lige nu har jeg det godt, hvor jeg er, fortæller han.
Læs også: Paradise-Peter: Jeg er ikke flov over at tude