Nyheder24. marts 2015

Tinkoff-Saxo bekræfter: Bjarne Riis ude i kulden

Kommer næppe tilbage til sit cykelhold
Af af
Bjarne Riis er færdig på Tinkoff-Saxo
Bjarne Riis er færdig på Tinkoff-Saxo
 Foto: AOP



Bjarne Riis synes definitivt færdig på det professionelle cykelhold Tinkoff-Saxo.

B.T. kunne mandag afsløre, at den tidligere danske Tour de France-vinder var blevet suspenderet som sportsdirektør af den magtfulde holdejer, Oleg Tinkov, der både er kendt for et voldsomt temperament og impulsive beslutninger.

Og meget tyder på, at Riis ikke vender tilbage til det cykelhold, han en gang selv var med til at stifte og som han siden afhændede til den iltre Oleg Tinkov.

I forbindelse med cykelløbet Tirreno-Adriatico var der højlydte, voldsomme skænderier mellem Tinkov og Riis, og da der søndag blev kørt Milano-San Remo var Riis ikke til stede omkring holdet.

Blandt cykeIeksperter er det overbevisningen, at det er Tinkov-Saxos manglende resultater, der er årsag til suspenderingen, men det er ikke tilfældet, lyder det fra Tinkoff-Saxo.

Holdet udsendte tirsdag formiddag en kortfattet pressemeddelelse.

- På baggrund af rygter og spekulationer i først danske og derpå internationale cykelmedier vil Tinkoff-Saxo gøre det klart, at Bjarne Riis ikke har været involveret i holdets aktiviteter siden søndag. Men vi vil gerne gøre det klart, at han ikke er blevet suspenderet på grund af mangel på resultater eller på grund af økonomiske årsager. Ledelsen har fuld tiltro til alle omkring holdet inklusive rytterne og vi arbejder frem mod at gøre det så godt som muligt i denne sæson. Der er ikke taget nogen endelig beslutning omkring stabens sammensætning, og hvis der bliver truffet sådanne beslutninger, bliver de kommunikeret ud på et passende tidspunkt. Indtil videre har vi ikke yderligere kommentarer, skriver Tinkoff-Saxo i en pressemeddelelse.

Sponsoreret indhold