Topmodel-dommer i racistisk angreb på Basim
Det meste af Danmark jublede, da det lørdag aften blev afgjort, at krøltoppen Basim løb med sejren og titlen som vinder af den danske udgave af Melodi Grand Prix.
LÆS OGSÅ: Bryan Rice til Basim: Det er usmageligt
Og flere danskere - kendte som såvel ikke-kendte - sendte lykønskninger og positive ord i retning mod Basim, hvis forældre stammer fra Marokko.
Jesper Thomsen, direktør i Unique Models og kendt som dommer i Topmodel-programmerne, var også ude med et par kommentarer i kølvandet på Basims sejr. Men måske var kommentarerne lige en anelse for skinger. Det skriver HER&NU.
LÆS OGSÅ: Rystet Bryan: Jeg har aldrig kaldt Basim for usmagelig
"Basim kan godt lave en pizza - det får du brug for senere min dreng #nr12medhvidløgtak", lød det således fra Jesper Thomasen på de sociale medier.
LÆS OGSÅ: Er Basims vindersang tyvstjålet?Kort tid efter skrev han: "Godt med Dannebrog når der er så mange negere på scenen".
En jurist vurderer over for HER&NU, at kommentarerne er både krænkende og på grænsen til det racistiske. Jesper Thomsen har nu slettet sine opslag
- De kommentarer er ment dybt ironisk, men jeg kan se nu at nogen har taget dem som ment alvorligt og det er jeg selvfølgelig ked af og har derfor fjernet dem nu. Jeg er på ingen måde racitisk, skriver han i en mail til HER&NU.