Mads Langer og Quadron kæmper om Gaffa-priser
Da der for nylig blev afholdt danish Music Awards, var det branchen selv, der bestemte vinderne, men når Gaffa-Prisen uddeles den 5. december i Bremen Teater i København, er det musikmagasinets læsere og kunstnernes fans, der står bag både nominerede og vindere.
Blandt de nominerede er det sangeren Mads Langer, der blandt andet har hittet med "Elephant" og duoen Quadron, der har taget Danmark med storm med albummet "Avalanche", der topper listen.
Mads Langer og X Factor Ida
De er nemlig nominerede til fire priser hver, afslører Gaffa i en pressemeddelelse.
- Gaffas læsere har i perioden 1.-24. november haft mulighed for at stemme på årets musiknavne fra ind- og udland. I alt har 15.766 læsere - en ny rekord - afgivet deres personlige stemmer, i 17 kategorier, og vi kan nu offentliggøre de nominerede til GAFFA-Prisen 2013, lyder det.
- De nominerede i hver kategori er de 3-5 kunstnere, der har fået flest læserstemmer blandt kandidaterne, som var indstillet af GAFFAs redaktion. De endelige vindere er de navne, der har fået flest stemmer i de enkelte kategorier, står der i pressemeddelelsen.
Burhan G, Nik & Jay og TopGunn har mulighed for hver at tage tre statuetter med hjem fra prisuddelingen.
Blandt de udenlandske kunstnere ligger Avicii forrest med fire nomineringer, efterfulgt af Daft Punk, Lorde og Macklemore & Ryan Lewis, som hver har fået tre.
Det er fjerde år i træk, at vinderne kåres ved et stort prisuddelingsshow. I år vil blandt andet NOAH, Kira Skov, Ulige Numre, Sebastian Lind, Specktors, Jonny Hefty & Jøden, Folkeklubben, Go Go Berlin og Fortress vs. Nelson Can optræde. Anders Breinholt er vært ved showet.
Se hvad Mads gemmer under blusen...