Lina Rafn: Meget gravid
Man behøver ikke at sidde derhjemme med fødderne oppe, bare fordi man er godt gammeldags med rogn.
Det beviste dejlige Lina Rafn, da hun i weekenden var med Infernal-partneren Paw og en veninde til rapfest i KB Hallen.
33-årige Lina skal føde i slutningen af februar, men selv om hun altså kun er godt halvvejs i sin graviditet, er det allerede meget tydeligt, at hun skal være mor.
Kinderne er blevet runde, og kroppen, der ellers plejer at være toptunet til et liv på scenen, er blevet rund og frodig.
Lina har meldt fra til næste omgang "X Factor" og er heller ikke ude at spille med Infernal mere - faktisk går hun mest og hygger sig og glæder sig til at blive mor for første gang.
I øvrigt var det rapperen Pede B, der for 3. gang i træk vandt MC's Fight Night.