"Matador"-Holger: Sådan gik det John Martinus
Rollen i TV-serien "Matador" som Ingeborgs nazistiske mand, Holger Jørgensen, er muligvis skuespilleren John Martinus' mest kendte - men absolut ikke mest populære.
John Martinus, der er opvokset i Københavns Sydhavn og i dag er 73, oplevede nemlig adskellige grove tilråb, da den populære serie første gang kørte over de danske fjernsynsskærme.
- Jeg stod på S-togs-perronen på Østerport Station, da en mand skreg mig lige ind i hovedet: "Dit lille modbydelige nazisvin". Jeg kunne kun sige "Hov, hov", men han skreg bare endnu højere: "Ikke noget hov, hov her!".
- Så spyttede han mig lige i ansigtet. Han var så hadefuld. Det var ret uhyggeligt, har John Martinus tidligere fortalt SE og HØR.
"Matador"-tjener Boldt: Her er han i dag
I virkeligheden er John Martinus da også alt andet end nazi-sympatisør.
- Jeg har en enkel livsfilosofi: Opfør dig anstændigt over for mennesker, dyr og planter, så får du også noget positivt tilbage, har han fortalt.
Ud over rollen i Matador har John Martinus også medvirket i et væld af film, TV-serier, teaterstykker og en lang række revyer.
John Martinus bor i Lyngby nord for København og er stadig mere end aktiv i det danske revy-miljø.
John Martinus har stadig billedet af Holger, der bliver brugt i "Matador", derhjemme. (Foto: Niels S. Andersen)
L.O.C.: Forstår ikke "Matador"