Hollywood10. maj 2014

Robbie Williams: Jeg er blevet en bedre entertainer

Gavflaben har lagt den usunde livsstil på hylden
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/0cfbe33160914445900a1d6d0dc118b7.jpg
 Foto: AOP




I aften er det ikke kun Melodi Grand Prix, der rammer det danske land. Omkring kl. 20.00 går Robbie Williams på scenen i Jyske Bank Boxen i Herning for at underholde tusindvis af danske fans med sin 'Swing Both Ways'-koncert.

LÆS OGSÅ: Robbie Williams ønsker sig en søn
Sidst den britiske gavflab besøgte Danmark var sidste sommer, hvor han gav to koncerter i en udsolgt Parken - og efterfølgende blev hans evner som entertainer rost til skyerne af de danske anmeldere.

BTs anmelder belønnede ham med fire ud af seks stjerner og skrev blandt andet: …" Robbie Williams ville givetvis kunne charme nøglen til kyskhedsbæltet ud af selv den mest bornerte klosterfrøken. Og når den 39-årige knægt så tilmed krydrer charmen med klædelig selvironi og en attitude, som formeligen skriger ud til publikum "Kom nu, mand! Det hér er jo for fanden bare en fest!"… ja, så er Robbie faktisk tæt på uimodståelig."


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/6b8158326f3a463c86c8a7821b0493fa.jpg



Robbie Williams lagde dette billede af sin nyfødte datter på de sociale medier (Foto: AOP)


Politikens anmelder skrev "selv om det efterhånden er en del år siden, 39-årige Robbie Williams mistede sin midas-magi, når det kommer til sangskrivning, viste de godt to timer under åben sommerhimmel i et næsten udsolgt Parken, at Williams stadig er i en liga for sig som kongen af underholdning i bredformat".

LÆS OGSÅ: Robbie betalte sig ud af Take That
Robbie Williams synes også selv, han er blevet en bedre entertainer. Det fortalte han i efteråret i et interview med FEMINA, hvor han blev spurgt om, hvordan dét at blive far har ændret hans liv (Robbie blev i september 2012 far til en lille pige, red.):


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/fc85c8dc712a4ce6a0d13f19a1eef1b5.jpg



Robbie Williams er kendt som lidt af en ballademager, men efter han er blevet far, er han faldet til ro (Foto: AOP)


- Jeg er blevet mindre rastløs nu, jeg er stoppet med at ryge, og på hele sommerens turné var jeg ædru - TAKKET VÆRE hende. Jeg var bedre, mit publikum fik en bedre oplevelse, bandet var bedre, og jeg vil gerne gøre det igen. Der er en mening med mit liv, you know, når man flyver rundt, er der ikke noget, der binder dig til jorden, hvad er formålet? Nu har jeg et formål, udtalte gavflaben i interviewet med FEMINA.

Robbie Williams blev verdenskendt som den frække dreng i boybandet Take That i 1990'erne, og han ramte ofte forsiderne på grund af store problemer med alkohol, piller og stoffer. Men alt det er i dag lagt på hylden, og han har helliget sig livet som far.

- Jeg prøver at være en god far, det koster tid og kræfter, og jeg er rædselsslagen for, at jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger, for jeg har selv peget meget fingre ad min mor og far i min barndom over alt muligt, som ikke var godt nok og ting, jeg ikke fik… og nu har jeg selv fået en pige - fuck me! det er et stort ansvar, udtalte Robbie Williams i efterårets interview.


Sponsoreret indhold