Nyheder10. august 2011

Malou Stellas mor er tosset

Britta er rasende over et indslag om datteren i Go’ Morgen Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/ed99674963884f7ab9cf807b50b81cca.jpg
 Foto: All Over

Tirsdag morgen blev Malou Stellas første single Decibel spillet i Go' Morgen Danmark. Men i stedet for at glædes over datterens opmærksomhed, er mor Britta godt gammeldags arrig.

- Jeg er rasende, så rasende. Hvis hun (Katrine Hertz Mortensen) havde stået lige ved siden af mig, havde jeg pandet hende en, selv om det var for åben skærm, raser Britta til Starlounge.

Hun mener, at værterne, Mikkel Beha Eriksen og Kathrine Hertz Mortensen, mobbede hendes datter på live tv.

Læs også: Malou Stella høvles ned

I indslaget, som har fået Malou Stellas mor op i det røde felt, snakker værterne om, at det er svært at høre, hvad Malou Stella synger. Det får den kvindelige vært til at sige:

- Jamen det her menneske har jo et barn. Jeg skal lige være sikker på, at hvis hun taler sådan til ham, så lærer han jo aldrig at tale. Ja, undskyld mig, mit mødrene hjerte bløder nu. Jeg er bekymret for drengens opvækst i forhold til hans sproglærdom. Det er godt, at vi har en folkeskole her i landet, der kan lære den slags også.

Det er især det, Britta Navarana Rasmussen er oprørt over:

- Det er decideret svineri og mobning. De skal ikke svine min datter til på den måde - svine hende til som mor; som om hun ikke har lært sin søn at tale, og hvad ved jeg. Hvis jeg kunne finde deres nummer, så havde jeg ringet til dem. Jeg er så pissed over, at de skal blande hendes lille dreng ind i det, siger Britta til Starlounge.

Læs også: Hør Malou Stellas sang

På Go' Morgen Danmark kan man ikke se noget galt i indslaget.

- Vi mobber da ikke. Vi snakker om, at vi har et pladeselskab, der sender et nummer ud, hvor man ikke kan høre, hvad der bliver sunget, siger Mikkel Beha Eriksen til Her&Nu.

Ifølge ugebladet, har Go' Morgen Danmark - efter deres henvendelse - ringet til Malou Stella for at få hende i studiet.

Se eller gense indslaget her.

Sponsoreret indhold