Søs Egelind: Skilsmisse
I den branche har det faktisk været lidt usædvanligt, men den 51-årige skuespiller Søs Egelind har rent faktisk været sammen med sin svenske mand, filmfotografen Bjørn Blixt, i 25 år.
Sammen har de 2 voksne døtre, Molly på 22 år og Carla, 17.
Læs også: Søs Egelind: Kongeligt fejret
Men nu er det slut med kærligheden. Parret skal skilles.
- Det er ikke noget, som synes angår pressen. Men hvis I skal skrive om det, håber jeg, at det sker i en sober tone, siger Søs Egelinds mor bekræftende til Ekstra Bladet.
Søs til premiere sammen med gemalen Bjørn (Foto: All Over)
Søs og Bjørn blev først gift for 4 år siden, efter de havde været sammen i 21 år. De har boet sammen lidt uden for Hillerød, hvor de har drevet et økologisk landbrug sideløbende med deres professionelle karrierer.
Læs også: Søs Egelind: Taler ud om sin sygdom
Mens det så at sige har kørt på skinner for Søs Egelind arbejdsmæssigt, hvor hun blandt andet lægger stemme til Harry i DSB-reklamerne, så har hun privat været hårdt ramt af sygdom.
Ikke mindst var hun igennem et opslidende behandlingsforløb efter, at hun for 4 år siden fik konstateret lymfekræft.