Jennifer Aniston: Gude-sex
39-årige Jennifer Aniston, som fuldstændig er faldet for den ni år yngre sanger John Mayer, som hun har datet en måneds tid, går efter sigende rundt og praler af sit yderst tilfredsstillende sexliv.
Skuespilleren synes, at hendes nye kæreste er bedre i sengen end Brad Pitt.
- Jennifer kalder John for verdens bedste elsker. Hun kan faktisk slet ikke holde op med at plapre løs om hans bedrifter på lagnerne. Og hun insisterer på, at sex med ham er meget bedre, end det var med Brad Pitt gennem deres 4½-årige ægteskab, siger en kilde tæt på den forelskede skuespiller.
Skuespilleren skulle efter sigende være så tilfreds med sin nye kæreste, at hun endelig er ved at lægge sin skilsmisse bag sig for at komme videre med sit liv.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at alle de fyre, Jennifer har datet, siden hun og Brad gik fra hinanden, blot har været en del af hendes proces for at genoprette normal tilværelse. Først nu, i Johns arme, ser hun faktisk ud til at være tæt på endelig at lægge Brad Pitt bag sig, siger en kilde til National Enquirer.