Nyheder16. januar 2014

Her er Tim Christensens nye job

Musikeren debuterer som radiovært
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/bf91562228a245dfaf3a19d4f260bee0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup



Vi kender ham fra hits som "Love is a matter of" og "Right Next to the Right One". Og nu vil Tim Christensens karakteristiske stemme så også kunne høres i æteren. Den 39-årige musiker springer nemlig ud som radiovært, skriver DR på sin hjemmeside.

Søndag den 26. januar har Tim Christensen debut som radiovært på DR's digtiale radio 'P6 BEAT' med programmet 'Tims Top 3', som er målrettet musikelskere.

Tim Christensens kæmpe-indtægt
Rockmusikeren kan ikke vente med at komme i radiostudiet:

- I 'Tims Top 3' er det os musiknørder, der får plads. Det er et program for os passionerede musikelskere, der har taget stilling til musik. Jeg er jo en stor musikelsker med en masse på hjertet, og det håber jeg vil sive ud i æteren, siger Tim Christensen ifølge dr.dk.

Tim Christensen: Ny sengekammerat
Den tidligere Dizzy Mizz Lizzy-stjerne fik sit folkelige gennembrud, da han leverede soundtracket til tv-serien "Nikolaj og Julie" - siden da har Tim Christensen høstede mange kroner på sin musik.

I 2012 havde sangeren således en imponerende indtægt på 5,75 mio. kr. i sit firma Honeyburst ApS.

Sponsoreret indhold