Hugh Hefner: Forladt ved alteret
Gæsterne er inviteret, blomsterne arrangeret, og kjolen tilpasset den veldrejede 25-årige playmate Crystal Harris, som skulle være blevet Hugh Hefners 3. brud ved et kæmpe bryllup i Playboy Mansion på lørdag.
Men præcis en uge før ceremonien fik bruden kolde fødder, pakkede sine ting og efterlod en meget overrasket 85-årig Hugh Hefner.
Læs også: Hugh Hefner vil have baby-bunny (link fjernet)
Playboy-oldingen plejer ellers at få, hvad han peger på. Han har haft utallige kærester - gerne flere ad gangen, men har kun giftet sig 2 gange tidligere. 1. gang i ægteskabet med Mildred Williams fra 1949 til 1959. 2. gang fra 1989 til 2001 med Kimberley Conrad. Og bedst, som han skulle til at prale af en 60 år yngre kone, skred hun.
Ifølge TMZ.com skyldes brudens beslutning et skænderi mellem de 2, mens en kilde fortæller til RadarOnline.com, at Crystal Harris har aflyst brylluppet, fordi hun har datet en anden - og meget yngre - mand. Nemlig tv-lægen dr. Phils søn Jordan.
Læs også: Hugh Hefner har kun 2 kærester tilbage
Men uanset årsagen er brylluppet aflyst. De 300 inviterede gæster har fået besked, og den officielle melding fra parret er: "Bruddet var en fælles beslutning, og de 2 forbliver gode venner", som en repræsentant har sagt til people.com.