Nyheder19. november 2009

Nicolai Wammen: Topscorer

Uden for København er den århusianske borgmester klart den største stemmesluger ved kommunalvalget
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/november/nicolai-wammen1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Endnu er de personlige stemmer fra kommunalvalget i København ikke talt op, og der er ingen tvivl om, at hovedstadens nye overborgmester, Frank Jensen, har fået en kæmpeandel af de godt 68.000 stemmer, der er givet til Socialdemokraterne.

Ved sidste kommunalvalg trak Ritt Bjerregaard 60.329 personlige stemmer, så der er noget at leve op til.

Men uden for hovedstaden er det ikke overraskende, at Nicolai Wammen, der bliver socialdemokratisk borgmester i smilets by, med 38.608 århusianske personlige stemmer bliver absolut topscorer på landsplan.

Herunder kan du se de 10, der faldt bedst i danskernes smag, da der blev afholdt kommunalvalg:


1. Nicolai Wammen (A), Århus 38.608 stemmer
2. Lars Krarup (V), Herning 15.471 stemmer
3. Jan Boye (C), Odense 14.812 stemmer
4. Anker Boye (A), Odense 14.382 stemmer
5. Stina Willumsen (F), Odense 11.347 stemmer
6. Tove Larsen (A), Aabenraa 8416 stemmer
7. Henning G. Jensen (A), Aalborg 8003 stemmer
8. Jan Prokopek Jensen (A), Sønderborg 7808 stemmer
9. Laura Hay (V), Århus 7804 stemmer
10. Hans Toft (C), Gentofte 7584 stemmer

(Kilde: dr.dk)

Sponsoreret indhold