Joan Divine: Kåd tur i klitterne
Heden har de sidste dage lagt en lummer dyne over det danske sommerland, og når varmen klistrer tøjet til kroppen, er der jo ikke andet at gøre and at smide det og tage på stranden.
Og det var præcis, hvad "Playboy"-modellen Joan Divine og hendes kæreste "Vild med dans"-stjernen Michael Olesen gjorde, da de for nylig nød solen på Hornbæk Strand i Nordsjælland.
Men selvom kroppen kun var dækket af hhv. bikini og badeshorts, og bølgen blå lokkede indenfor et par meter, så det ikke ud som om parret blev kølet ned. Derimod steg deres kropstemperatur tilsyneladende til uanede højder.
For da den dejlige Divine nussede sin dansefyr på ryggen, vendte han sig pludselig om og så meget velfornøjet ud. Det fortæller et øjenvidne til seoghør.dk.
Og selvom den storbarmede Joan og gemalen befandt sig på en offentlig og velbesøgt strand, lagde Michaels glæde sig ikke sådan lige igen. Dernæst smuttere det kåde par pludselig en tur op i klitterne.
Hun har scoret "Vild med dans"-stjerne
Om de var på udkig efter en skovl og spand, så de kunne bygge sandslotte, eller hvad de ellers lavede i skjul bag sanddynger og marehalm kunne øjenvidnet ikke se, men uanset hvad, kom de først frem et kvarter senere.
Ifølge Joan Divine selv er der dog en ganske naturlig forklaring på parrets pludselige forsvinden, som ikke har noget at gøre med gemalens glæde.
- Haha. Åh gud. Det er ellers en god historie, men vi har ikke været i klitterne. I hvert fald ikke i år, lød det fra den kvindelige del af det hotte par, da seoghør.dk spurgte til øjenvidnets beretning.
- Michael har sommerhus lige ned til stranden, så vi er nok gået gennem klitterne op til huset, forklarede hun.
- Og hvis det endelig var, så ville vi nok også gøre det deroppe frem for et offentligt sted.
Brystbomben og dansemusen lå tæt på tæppet inden de forsvandt op gennem klitterne. (Foto: Privat)
Lidt motion afskrækkede ikke Joan Devine og Michael Olesen, som fjollede på stranden med diverse fysiske aktiviteter. (Foto: Privat)
Se hvilken anden storbarmet kendis, der har haft offentlig sex