Hollywood26. maj 2014

Hollywood-skuespiller fortryder far-prygl

Terry Crews gik løs på sin far
https://imgix.seoghoer.dk/media/f5aa32ebe5924ba4a1972e3ecae5fdd2.jpg
 Foto: AOP




De fleste ryster i bukserne ved tanken om at komme i slåskamp med den muskuløse skuespiller Terry Crews.

Men det var lige præcis, hvad der skete for "The Expendables"-stjernens egen far. Under en familiesammenkomst havde faren drukket heftigt, og han slog en tand ud på sin kone. Og så gik Crews og hans bror løs på faren.

Det siger han til Access Hollywood Live.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/66570deaba7c4f1a9e6e37aedca00ab2.jpg



Terry Crews (Foto AOP)

- Min bror og jeg tævede ham for de ting, han har gjort mod vores mor. Jeg havde længe drømt om den dag, jeg kunne få hævn over ham, siger den 45-årige skuespiller og tidligere football-spiller.

Hævnen føltes dog langt fra lige så sød, som den slagkraftige Hollywood-stjerne havde håbet på.

- Det var forfærdeligt. Jeg følte mig ikke det mindste fri, og jeg følte ikke, at tingene var blevet bedre. Jeg fik det værre, fordi jeg nu var ligesom min far, siger Crews.

Og fortrydelsen fik den pensionerede NFL-stjerne til at erkende, at det eneste rigtige er at tilgive sin far.

- Jeg var nødt til at tilgive ham, fordi tilgivelsen gør, at jeg ikke længere er et offer. Så snart jeg tilgav ham, var jeg fri, siger han.

Newspaq

Sponsoreret indhold