Nyheder9. maj 2008
FREDERIK OG MARY: PÅ HVALSAFARI
Under deres tur til Island var kronprinseparret på sejltur, hvor de så hvaler og smagte på friskfanget skalddyr
Kronprinseparret må i disse dage pakke sig lidt mere ind i strikhuer og vinterfrakker end de fleste andre danskere. De er nemlig på officielt besøg på Island, hvor atlanterhavsvindene blæser køligt. Derfor går de glip af, at den skønne danske sommer er kommet til landet.
Både Frederik og Mary havde på forhånd givet udtryk for, at de glædede sig til at se nogle af Islands mange seværdigheder. Og de to, som snart kan fejre fireårs bryllupsdag, fik valuta for pengene.
På en sejltur stiftede de bekendtskab med Islands vilde naturliv. De så blandt andet et par flotte spækhuggere og smagte på friskfanget skalddyr.
Skalddyrene så dog ikke ud til at være nogen delikatesse at dømme ud fra Frederiks ansigtsudtryk!