Pernille Rosendahl: Nyt job
Vi har set hende stråle, grine og græde i 3 sæsoner af 'X Factor'.
Men nu er det altså tid til at søge andre græsgange for den 39-årige dommer Pernille Rosendahl, der dropper DR's populære musikprogram efter denne sæson.
- Det har været tre fantastiske år med 'X Factor', hvor jeg har arbejdet med en masse interessante mennesker, men jeg savner kunsten, fortæller hun til seoghør.dk.
Læs også: X Factor-Pernilles blonde forvandling
Derfor springer den labre sangerinde ud i en helt ny disciplin, nemlig teaterkoncert.
I slutningen af året holder Nordisk Film premiere på teaterkoncerten 'Hey Jude', der byder på en lang række Beatles-numre.
- Det er sindssygt angstprovokerende, men jeg sætter min lid til mine dygtige kolleger, smiler Pernille fortrøstningsfuldt.
Læs mere: Pernille Rosendahl: Nøgen i X Factor
Efter at have lyttet Beatles' timelange repertoire igennem adskillige gange, sidder teksterne næsten på rygraden.
- Jeg skal nok lige have dem genopfrisket, for det er lidt længe siden, jeg nørdede med det. Men der går nok ikke længe, før de dukker frem i hukommelsen, siger hun.
Pernille Rosendahl får selskab af Troels Lyby, Cecilie Stenspil, Laus Høybye, Mark Linn og Jimmy Jørgensen.