Nyheder17. december 2008
Mary: Hugh Jackman er sexet
Kronprinsessen var vild med filmen ”Australia” og særligt med den mandlige hovedrolle
Den australskfødte kronprinsesse var begejstret for filmen "Australia", der udspiller sig i hendes hjemland.
Men det var ikke de storslåede scener fra landet down under, der betog Mary. Faktisk var hun mest optaget af hovedrolleskuespilleren Hugh Jackman, som mange i øvrigt beskriver som en af verdens mest sexede mænd.
Og det er en titel, som selv en kronprinsessen finder ham værdig til.
- Ja, han er da godt deropad, svarede hun, efter at hun havde tilbragt næsten 3 timer i mørket med den lækre skuespiller.
Mary kunne da også bryste sig af at få overrakt en personlig hilsen fra den eftertragtede mand.
Efter filmen fik hun nemlig et signeret billede med Nicole Kidman, Hugh Jackman og instruktøren Baz Luhrmann.