Citybois: Tak til fans og dårlige anmeldelser
I fredags gav X Factor-fænomenet Citybois den første koncert nogensinde. 3.000 skrigende og ellevilde fans havde fyldt Falconer Salen. Det var en stor oplevelse, skriver Citybois på Facebook.
LÆS OGSÅ: Amalie til kæmpefest med Citybois
LÆS OGSÅ: Citybois: X Factor gør det let at score damer
LÆS OGSÅ: GRAFIK: Så langt var Citybois fra sejren
- En KÆMPE tak til alle jer, der var med til at gøre vores første rigtige koncert til en FANTASTISK aften: alle vores trofaste fans, Cityband, Blach, alle som hjalp til i Falkoner-salen og selvfølgelig vores to gæstesangere Thøger og Xander. Selv de mindre tilfredse anmeldere takker vi for at I ville komme og se og høre os, skriver Anthon og Thor på Facebook.
Og ja. Anmelderne var nok de eneste, der ikke var helt tilfredse. Ekstra Bladets Thomas Treo gav to stjerner ud af seks og skrev blandt andet:
- Man kan som bekendt komme langt på charmen, men der er altså grænser for, hvor langt man kan komme uden talent, og det sidste har Citybois ikke meget af.
Gaffas Katrin von Linstow var lidt mere positiv. Hun gav tre ud af seks stjerner.
- Anthon og Thor ramte ikke alle tonerne hele tiden, men når det lød godt, mindede deres sammensmeltede stemmer en smule om Backstreet Boys' Nick Carter tilbage i 1990'erne. Det var dengang, at Nick ikke kunne synge rent, men alligevel formåede at affrasere melodierne med en smørblød stemme, som gjorde alle pigerne vilde, lød det fra Gaffa-anmelderen.
Se eller gense videoerne med skrigende fans, der tog afsked med Citybois, da gruppen røg ud af X Factor.