Er dette Robin Williams sidste video-hilsen?
![https://imgix.seoghoer.dk/media/3feb36d2f50e4c27b7243c24226010d4.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/media/3feb36d2f50e4c27b7243c24226010d4.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy&ar=394:221)
Få måneder før sin alt for tidlige død sendte den Oscar-vindende skuespiller Robin Williams denne video-hilsen til en new zealansk kvinde, der var dødssyg af kræft.
- Hey Vivian. Hvad sker der dernede i New Zealand? Jeg sender masser af kærlighed til dig, Jack og Sophie. Stryg dette fra din ønskeseddel… masser af kærlighed til dig baby, lyder det fra Robin Williams i den lidt over 30 sekunder lange video.
Den kræftramte 21-årige kvinde - Vivian Waller - havde i forbindelse med sin alvorlige kræftsygdom lavet en såkaldt "bucket list" (ønskeliste, red.).
Ét af ønskerne var netop et møde med Good Will Hunting-skuespilleren.
LÆS OGSÅ: Chok i Hollywood: Robin Williams er død
LÆS OGSÅ: Robin Williams tog sit eget liv
LÆS OGSÅ: Robin Williams' datter mobbet ud af Twitter
Og da Robin Williams hørte om den unge kvindes ønske, var han ikke sen til at fremstille denne rørende videohilsen til Vivian Waller, blot få måneder før han tog sit eget liv.
Den populære skuespiller og komiker blev fundet død i sit hjem i Tiburon i det nordlige Californien mandag den 11. august.
- I morges (amerikansk tid, red.) mistede jeg min mand og min bedste ven, mens verden har mistet en af sine mest elskede kunstnere og et smukt menneske, udtalte Robin Williams' enke, Susan Schneider, i en skriftlig udtalelse samme dag.
- Jeg er fuldstændig knust. På vegne af Robins familie beder vi om fred fra omverdenen i vores dybe sorg. Når han bliver husket, er det vores håb, at fokus ikke vil være på Robins død, men på de utallige øjeblikke af glæde og latter, som han gav til millioner af mennesker, tilføjede hun.
Efter sin mands død afslørede Sudan Schneider, at Robin Williams led af de tidlige stadier af den frygtede sygdom Parkinson.
Skuespilleren skal efter alt at dømme begraves i San Fransisco.
Her kan du se hans videohilsen til Vivian Waller:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube