David Beckham: Forlanger en datter
Beckham-parret har allerede 3 sønner at holde øje med, men det har ikke skræmt livet af fodboldstjernen. Han er klar til flere børn og helst en lille pige.
- Jeg vil virkelig gerne have flere børn, og jeg håber, det kommer snart. Jeg vil gerne have en lille pige. Det ville være fantastisk, fortæller smækre David Beckham.
Radmagre Victoria ville ikke have noget imod at få en baby mere, selv om det betyder, at hun for en kort stund må lægge alt sit dyre designertøj på hylden.
- Jeg ville elske det, hvis det sker. Du kan ikke vælge, hvad du får, men efter 3 sønner ville jeg elske at få en datter.
Den lille prinsesse ville helt sikkert blive forkælet af både mor og far, men også af sine tre ældre brødre Brooklyn på 10 år, Romeo på 6 år og Cruz på 4 år.