Hævnen-stjerne: Kokain kan koste dyrt
Fredag kom det frem, at Mikael Persbrandt, som spiller en af hovedrollerne i Oscar-vinderen Hævnen, tidligere i år blev snuppet med kokain i en politirazzia.
Det kan komme til at koste den svenske skuespiller dyrt. Efter succesen med Hævnen var døren nemlig åben til en Hollywood-karriere, men den ser ud til at være lukket nu, skriver Ekstra Bladet.
Læs også: Susanne Bier scorer Oscar
Persbrandt skal efter planen spille en mindre rolle i Hobitten 1 og 2 senere på året, men det er usikkert, om den 47-årige skuespiller kan komme ind i New Zealand, hvor filmene skal optages.
Landet nægter nemlig at udstede arbejdsvisum til personer, som anses at kunne "begå eller hjælpe andre til at begå alvorlige forbrydelser eller narkorelaterede forbrydelser i New Zealand".
Dermed ser det ikke ud til, at Persbrandt kan udnytte det momentum, som Oscar-succesen ellers kunne havet givet ham.