Paradise-babe dømt for salg af farlig narko
Den tidligere Paradise-deltager Pernille Johansen er i dag blevet idømt tre måneders betinget fængsel samt 60 timers samfundstjeneste for at have besiddet og overdraget mere end 200 såkaldte 'LSD-mærker'.
Det skriver bt.dk.
LÆS OGSÅ: Paradise Hotel-deltager arbejder som prostitueret
Sagen kørte som en ren tilståelsessag i Københavns Byret onsdag formiddag, hvor 20-årige Pernille Johansen var tiltalt for salg samt besiddelse af i alt 220 LSD-mærker med den tekniske betegnelse 25I-NBOMe. Stoffet er forholdsvis ukendt herhjemme, men beskrives som farlig. Stoffets virkning kan bedst sammenlignes med det stærkt hallucinerende stof LSD, og i udlandet - blandt andet i USA - er der rapporteret om dødsfald som følge af stoffet.
Pernille Johansen deltog i Paradise Hotel 2014 (Foto: Peter Grosen)
Pernille Johansen, som deltog i dette års udgave af Paradise Hotel, fortalte ifølge bt.dk i retten, at hun havde solgt omkring 20 mærker til personer, hun var kommet i kontakt med via Facebook.
LÆS OGSÅ: Paradise Hotel-deltagere druknedøden nær under optagelser
Derudover havde hun givet 120 LSD-mærker til sin søster og resten - omkring 80 mærker - var til 'eget forbrug', forklarede Paradise-baben i Københavns Byret onsdag formiddag.
Allerede i januar blev Pernille Johansen sat i forbindelse med narkosagen. 15. januar blev hun således anholdt sammen med fem andre. Hun var fængslet i to uger og gik dermed glip af Paradise Hotels galla-premiere, der blev afholdt i januar. Da hun blev løsladt skrev hun på sin Facebook-profil:
LÆS OGSÅ: Alvorligt styrt i Paradise Hotel: Malene fik brud og punkteret lunge
- Bedre fødselsdagsgave kunne man da ikke ønske sig. Tak til venner og familie for den gode opbakning
og de dejlige tøser på Vestre (Vestre fængsel, red.) Julianne og Sandra for at holde mit humør oppe. Håber alle mine paradisoer havde en fantastisk aften i torsdags. Er så ked af, at jeg ikke kunne være en del af det, men dejligt at i tænkte på mig