Nyheder14. december 2014

- Jeg er tilbage på toppen

Den tidligere TV2-vært er blevet ansat som talkshowvært på nichekanalen dk4, der giver Stephensen helt frie hænder
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/bb4ce60f400145f3923f5df848bff78b.jpg
 Foto: Thomas Laursen


Omgivelserne og lønnen er noget mere beskedne end i velmagtsdagene på TV2, men humøret er helt i top hos dk4's nye stjerne Ole Stephensen, som SE og HØR mødte på en af hans første optagedage på sin nye arbejdsplads.

- Det skal være sjovt, og i nyere tid er det her langt det sjoveste, jeg har lavet. Det er ikke for pengenes skyld. For så er det ikke her, man er, fortæller Ole Stephensen, efter at han har lavet interview med den tidligere EU-korrespondent Mette Fugl som en del af det nye program "Dina's Talkshow".

LÆS OGSÅ: Brandert i brændevin

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/b8932852143e4bf2a5d937b066f2014f.jpg


Vi kender den ene halvdel af Walter og Carlo fra både film, "Eleva2ren" og "Go'morgen Danmark", hvor Ole Stephensen bl.a. var vært med Line Baun Danielsen fra 2002 til 2008. (Foto: All Over Press)

Og springet til nichekanalen dk4 ser han ikke som et tilbageskridt i forhold til TV2-tiden med blandt andet "Go'morgen Danmark".

- Det er sgu ikke et prestigetab. Det er det måske for andre, men ikke for mig. Det er et prestigetab, hvis man laver noget, hvor man siger, det bare er et arbejde.

Faktisk mener den tidligere "Eleva2ren"-vært, at hans gamle arbejdsplads godt kunne lære noget af journalistikken hos dk4.

LÆS OGSÅ: Nu er Ole Stephensen lagerforvalter

- Jeg har det sådan, at jeg synes, de programmer, vi laver her, dem burde de også lave på de store kanaler. Jeg går ikke efter, om der er mange, der ser det. Det er dk4 i øvrigt også
ret ligeglade med, lyder det fra 59-årige Stephensen.

Det gjorde ondt
Afskeden fra hans tidligere arbejdsgiver gjorde dog ondt, da der skulle yngre kræfter til i 2008.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/74e575aedec14498b43261d3abf6a07a.jpg


I første program var DR's tidligere udenrigskorrespondent Mette Fugl en af gæsterne hos Ole Stephensen. (Foto: Thomas Laursen)


- Jeg fik sgu en nedtur, da jeg røg ud fra TV2. Men så må man trække sig selv op. Jeg har jo altid haft lyst til at være på skærmen. Men jeg ville ikke lave hvad som helst. Da dk4 så tilbød mig det her, tænkte jeg: "Det er kraftedeme sjovt". Du kan tro, jeg er tilbage på toppen. Jeg har ikke noget at klage over, fortæller Ole Stephensen, der stadig har sit eget produktionsselskab, skriver bøger og driver en hundebutik med sin kone.

Indtil videre tager Ole og dk4 et program ad gangen, men hvis det står til værtslegenden selv, er han også på sendefladen i 2015.

- Så længe de vil have mig her i huset, så stiller jeg sgu op, siger han med et smil.

Sponsoreret indhold