Nyheder19. maj 2013

Emmelie: Bare min far kunne se mig

Den danske vinder ville ønske, at hendes afdøde far var i live
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/df947e1c25b747c58e275a6d7a0a2626.jpg
 Foto: Dan Mariegaard



Malmø jublede. København jublede. Danmark jublede.

Ja, hele Europa jublede over Emmelie de Forests sejr i Det Europæiske Melodi Grand Prix lørdag aften i Telenor Arena i Malmø.

Selv var Emmelie da også præget af euforisk sejrsrus.

Alligevel manglede den danske vinder noget.

- Jeg ville ønske, at min far var her til at opleve det, sagde Emmelie til SE og HØR kort efter sejren.

De Forests far døde for to år siden og ville i den grad have sat pris på sin datters pop-triumf i det svenske.

- Han var ret vild med Melodi Grand Prix, så det er ærgerligt, at han ikke er her til at opleve det, lød det fra Emmelie, som trods regnvejr over København kan vente en sejrsmodtagelse af dimensioner i Tivoli senere søndag.

Det er klokken 17.30 i "Den Gamle Have" midt i hovedstaden, at Emmelie - nøjagtigt som Brødrene Olsen - bliver hyldet.

Se alle billederne fra finalen og sejrsfesten i det nye SE og HØR, der er på gaden torsdag!

Sponsoreret indhold