Nyheder20. april 2008
MADS MIKKELSEN: FLYTTER TIL 2900 HAPPINESS
Danmarks største filmstjerne har købt ti-værelses villa i Hellerup til næsten 9 millioner kroner
Mads Mikkelsen og hustruen Hanne Jacobsen har købt en ti-værelses villa i det mondæne Hellerup med masser af plads til deres to børn, den 13-årige Viola og den 10 -årige Carl.
Villaen har kostet næsten 9 millioner kroner og er 249 kvadratmeter. Den er opført i 1915 og ligger på en grund på 1098 Kvm.
Villaen blev faktisk udbudt til 12 millioner kroner sidste år, men prisen er så siden sat meget ned.
Familien har boet i Vangede siden 2000 i en villa på 89 Kvm, som de i tidernes morgen gav 1,6 mio. kr. for, skriver Ekstra Bladet.