Luksusfælden18. november 2014

Diana raser: Luksusfælden har kun gjort vores økonomi værre

Parrets økonomi hænger stadig i laser efter eksperternes besøg
Af af
Lars, som er kæreste med Diana, sammen med Luksusfældens to eksperter
Lars, som er kæreste med Diana, sammen med Luksusfældens to eksperter
 Foto: TV3



Tirsdag aften besøgte Luksusfældens to eksperter Diana og Lars, der bor uden for Randers. Parret havde mere end brug for eksperternes hjælp, for økonomien styrtblødte - men ifølge Diana er økonomien kun blevet værre efter Luksusfældens besøg.

Parret, der ventede et lille barn, skyldte over 1,6 million kroner - og en tvangsaktion truede med at gøre livet endnu mere surt for parret.

For at undgå tvangsauktionen - og dermed begynde at få økonomien på ret kurs igen - proklamerede eksperterne Jan Swyrtz og Carsten Linnemann, at der skulle drastiske ændringer til.

Parret solgte derfor ud af deres ejendele - blandt andet Dianas elskede heste og flere af parrets køretøjer - men i dag må Diana og Lars sande, at tvangsauktionen er uundgåelig.

Og dét er blandt andet Luksusfældens skyld, lyder kritikken fra Diana:

LÆS OGSÅ: Dianna i tårer i Luksusfælden: Må skille sig af med sine elskede heste

LÆS OGSÅ: Får kæmpe gælds-chok i Luksusfælden: Her besvimer hun

LÆS OGSÅ: Trods million-gæld: Vil ikke bruge bus og tog

LÆS OGSÅ: Får sandheden at vide om sin million-gæld: Her bryder Kristina grædende sammen

- Det går langt værre med vores økonomi, end det gjorde før. Der er mange ting, der overhovedet ikke har været vellykket i forhold til, at Luksusfælden har været her. Vi kan ikke redde det her, og vores økonomi er kun blevet værre af, at Luksusfælden har været forbi, siger Diana til SE og HØR.

Hun nævner blandt andet, at den 'penge-gave' på 13.000 kroner, som Jan Swyrtz og Carsten Linnemann gav parret, endnu ikke er dukket op. Samtidigt mangler de stadig at modtage penge, i alt 2.000 kroner, fra bilforhandleren, som kom forbi og købte nogle af parrets køretøjer; blandt andet en gammel bil og en knallert.

- Så det er jo pludseligt mange penge. Oveni har min mand ikke fået løn ind, som han skulle. Og det er mange penge i alt. Og så mange penge kan vi ikke nå at skaffe, og derfor er tvangsauktionen uundgåelig, lyder det trist fra Diana.

SE og HØR har talt med holdet bag Luksusfælden, som fortæller, at pengegaven på 13.000 kroner rigtig nok ikke er overført til Diana og Lars endnu. Men det er der en grund til, oplyser holdet bag TV3-programmet:

- Det er fuldstændig rigtigt, at de penge ikke er blevet udbetalt endnu, og det skyldes udelukkende det faktum, at parret endnu ikke har returneret det brev, som de er blevet bedt om. I brevet skal de underskrive, at de vil oplyse denne indtægt til skattevæsnet. Det skal vi have en underskrift på, før vi kan udbetale, lyder svaret fra holdet bag Luksusfælden.

Det er dog noget, som Diana ikke kan nikke genkendende til:

- Vi har sendt brevet til dem to gange, siger hun til SE og HØR.

Den dystre udsigt har tæret på det unge par, som 15. oktober blev forældre til en lille søn - en uge efter, at Luksusfælden havde været der sidste gang.

- Det er meget hårdt, det her. Lille Theis (parrets nyfødte søn, red.) er født for tidligt og vejer for lidt. Og jeg kæmper også selv med sygdom og har lige været indlagt, og ikke nok med det går manden hjemme på grund af stress over alt det her, siger Diana.

Parret håber, at de nu kan finde noget billigere at bo i, og at dét kan blive et vendepunkt:

- Så må det gå, som det går. Økonomien er ikke blevet bedre, og nogle af kreditorerne skriver bare, at der skal laves nye aftaler, efter at eksperterne er ude af billedet. Det kan vi ikke bruge til noget.

- Der er rigtig lang vej igen. Før Luksusfælden kom, syntes vi, at der var lidt lys for enden af tunnelen. Det lys blev da godt nok slukket, siger Diana til SE og HØR.

Her kan du se eller gense et klip fra aftenens afsnit.

Sponsoreret indhold