Emil Thorup: En anderledes fobi
Han har fået en spiller for åben skærm, indspillet en sexscene og overværet et gangbang. Det er ikke så lidt, den friske fyr fra DR Mamas "Sexministeriet" er blevet kastet ud i for at underholde licensbetalerne.
Emil Thorup: Dankortet lagt på is
Godt nok har oplevelserne været grænseoverskridende for Emil (og seerne), men hvis der er én ting, der får den blonde prøvekanin til at ryste i bukserne, så er det en BILVASK. Ja, du læste rigtigt.
Et besøg hos den lokale Shell er åbenbart en meget skræmmende oplevelse for DR-værten, der nu alligevel må se sin skræk i øjnene en gang i mellem, så bilen kan blive ren.
Emil Thorup raser helt ud
- Der er bare noget uhyggeligt over en bilvask. Kan huske, at jeg tit sad inde i bilen, da jeg var barn - rædselsslagen, skriver Emil på Facebook ledsaget af et billede fra rædselskabinettets bilvask.
I modsætning til 80'erne og start-90'erne er det i 2012 forbudt at opholde sig i bilen under bilvask.
Emil Thorup så sin skræk i øjnene og tog sin bil med ned til Shell. Øjeblikket blev selvfølgelig foreviget på Facebook. (Foto: Privat)