Justin Timberlake giver eksklusiv koncert på Oslobåden
Så er der godt nyt til alle Justin Timberlake-fans!
DFDS Seaways og SE og HØR kan nemlig afsløre, at storcharmøren Justin Timberlake giver koncert på Oslobåden i forbindelse med turneen i Skandinavien i starten af maj.
Billetterne til koncerten med Justin Timberlake i Parken den 6. maj blev revet væk på kort tid.
Men nu får omkring 300 fans altså mulighed for at opleve det store idol ved en intimkoncert på RockCruise på Oslobåden.
LÆS OGSÅ: Timberlake viser alle sige talenter i ny film
- Med koncert i København den 6. maj og i Oslo den 8. maj var det oplagt at få Justin Timberlake til at give koncert på RockCruise på Oslobåden. Vi har netop fået bekræftet koncerten, og vi er selvfølgelig både beærede og forventningsfulde over at få så stort et navn på året RockCruise-program, siger Kevin Helsinghof, Country Manager for DFDS seaways i Danmark.
Justin Timberlake er kendt for at give den gas på scenen med sine mange hits - nu har popdrengen også sagt ja til at give en intimkoncert på Oslo-båden (Foto: AOP)
Oslobåden afholder i år den niende sæson af RockCruise, og ud over Justin Timberlake byder programmet på navne som Carpark North, Panamah, Turboweekend og The Savage Rose. RockCruise støtter musikken i samarbejde med ROSA (Dansk Rock Sammenslutning), og er i år sponsoreret af SE og HØR.
- Vi har haft mange store danske navne på plakaten gennem årene, men et internationalt ikon som Justin Timberlake er fuldstændig uovertruffent i RockCruise sammenhæng. Vi er klar til at skabe en helt uforglemmelig oplevelse for de fans, der sikrer sig billet til koncerten, slutter Kevin Helsinghof.
LÆS OGSÅ: Justin Timberlake takker hustru for tålmodigheden
Koncerten med Justin Timberlake finder sted på RockCruise den 7. maj, og billetterne sættes til salg i dag.
Læs mere om koncerten på http://www.dfdsseaways.dk/timberlake