Nyheder4. juni 2015

'Mads & Monopolet' stopper på P3

Det populære radioprogram med Mads Steffensen ved roret vil fra 2016 ikke længere blive sendt på P3
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mads.jpg
 Kirsten Ellebæk/DR

Er du én af dem, der hver lørdag formiddag tænder for P3 for at høre monopolet diskutere alverdens store og små dilemmaer?

Ja, så skal du fra 2016 tune radioen ind på en anden kanal for at blive ved med at høre 'Mads & Monopolet'.

Det populære program med Mads Steffensen ved roret skifter nemlig til P4-kanalen.

Det skriver DR på sin hjemmeside.

Mads Steffensen beroliger dog sine tusindvis af trofaste lyttere med, at det populære program fortsætter i samme stil, og at den eneste ændring blot er kanalen:

- Selv om vi får en ny kanal, så er det stadig 'Mads & Monopolet'. Jeg håber selvfølgelig, at nye lyttere vil tage pænt imod os, og så er alle de inkarnerede P3-lyttere selvfølgelig velkomne til at være deres faste kanal utro en formiddag om ugen," siger Mads Steffensen til DR og tilføjer med smil " - det håber jeg faktisk lidt, at de gør.

Programmet, der hver uge har tusindvis af lyttere og er Danmarks mest downloadede popcast, blev skabt for 12 år, da radioværten diskuterede bryllupsborddækning med sin kommende kone. Parret kunne ikke blive enige om, hvordan bordene skulle stå for at skabe den rette stemning - og ideen til det populære program blev født. Siden har kendte danskere, blandt andre Mads Christensen, Søren Rasted, Hella Joof, Nicolaj Kopernikus, Asger Aamund og Pernille Rosenkrantz-Theil var en fast del af monopolet.

Det populære program har vundet et hav af priser. I 2011 vandt programmet prisen "Den Gyldne Grundtvig" og samme år modtog den også en Zulu Award for årets danske radioprogram. I 2009 fik Mads Steffensen Ekstra Bladets pris "Den Gyldne Mikrofon" - og tre år tidligere modtog han også Radioprisen.

Sponsoreret indhold