En scene ændrede ALT i 'Venner'
20 års jubilæum! Sådan ser Venner-stjernerne ud i dag
Hvem husker ikke det rørende afsnit af ’Venner’, hvor Monica og Chandler bliver forlovet i lejligheden, der er fyldt med stearinlys? Eller hvad med det romantiske afsnit, hvor parret langt om længe siger ja til hinanden?
For slet ikke at tale om afsnittet i London, hvor parret første gang finder sammen?
Ja, for mange virkede det nok ikke overraskende, at Chandler og Monica fandt sammen i den populære serie… men faktisk var det slet ikke meningen.
Til at begynde med havde holdet bag ’Venner’ planlagt, at Monica og Chandlers romantiske flirt skulle forblive en romantisk flirt – men da publikummet og seerne blev så begejstrede over kærlighedsscenen med de to, valgte holdet at lade Chandler og Monica blive et fast og forelsket par.
Dét afslørede Marta Kaufman, én af seriens skabere, da hun gæstede TV-festivalen 'ATX', skriver Metro.
'Venner'-stjerner har det sjovt: Bander løs på TV
De to turtelduer fandt – som du nok husker – sammen i London, efter at Monica havde proklameret, at hun ”aldrig ville finde en fyr”. Parret sprang i armene på hinanden og tilbragte en meget hed nat sammen – og netop denne scene ændrede det videre forløb i den populære serie.
Chandler og Monica i gang med vielsen - kort tid inden at Joey ankommer... en smule forsinket (Foto: AOP)
Monica og Chandler ved deres bryllup (Foto: AOP)
- Vi havde ingen idé om den reaktion, vi fik på deres one night stand i London. Publikum jublede og skreg så højt, at vi blev nødt til at holde pause mellem indspilningerne. Publikum fortalte os, at de havde ventet på det, så vi blev nødt til at genoverveje, hvordan vi skulle fortsætte og ændre i deres forhold, fortalte manuskriptforfatter Marta Kauffman ifølge Metro.
Fansene var simpelthen så begejstrede for det nye par, at filmholdet lod Chandler og Monica blive kærester og senere gift.
Og den beslutning faldt nok i god jord hos mange ’Venner’-fans. Du kan se billeder af, hvordan seriens seks venner ser ud i dag i galleriet øverst i denne artikel.