Dot: - Vores brud skyldes ikke økonomi
Det overraskende brud mellem ejeren af Bakkens Hvile, Dot Wessman, og EU-parlamentarikeren, Morten Messerschmidt, skyldes ikke økonomi.
Det oplyser Dot Wessman tirsdag eftermiddag via sin PR-agent, Christel Hammer.
bt.dk skriver tirsdag, at Dot Wessman og hendes eksmand, Tommy, har rod i økonomien med et samlet minus på 11,8 millioner kroner for deres samlede aktiviteter. Morten Messerschmidt har indtil sidst i maj siddet på poster i nogle af Dot Wessmans selskaber, men har nu trukket sig fra disse poster.
På den baggrund mere end antyder bt.dk, at Messerschmidt har valgt at forlade Dot Wessman på grund af hendes økonomi.
Men sådan forholder det sig ikke, meddeler Dot Wessman.
- Dot befinder sig i øjeblikket i sit livs krise, efter at Dots datter i februar kørte galt og blev alvorlig såret. Det har sat fokus på livets mange udfordringer, så derfor er der med rette noget at være ked af. Det har intet med økonomi at gøre, siger Dot Wessman via Christel Hammer.
Dot og Messerschmidt: Ikke et pludseligt brud
Sidst i januar kørte Dot Wessmanns datter galt i en soloulykke i Nordsjælland.
- Johanne var så uheldig at ramme nogle træer. Selv om det ikke skete i høj fart, blev bilen stærkt havareret, og Johannes hoved fik et meget hårdt slag. Heldigvis blev ingen andre dele af kroppen beskadiget, men hendes hoved har måske lidt alvorlig skade. Ingen ved det endnu, sagde Dot Wessman om ulykken til Billed Bladet.
Dot og Messerschmidt: Sådan mødte de hinanden
Morten Messerschmidt og Dot Wessman dannede par i otte år.
Morten Messerschmidt har kort kommenteret bruddet på sin Facebookprofil og ønsker ikke at uddybe yderligere.
Dot Wessman og Morten Messerschmidt har forladt hinanden
- Efter otte gode år har Dot og jeg valgt at gå hver til sit. Det sker med mange fælles gode minder og oplevelser, men er selvsagt smertefuldt. Jeg forstår, at der i visse dele af pressen er interesse for os, men jeg ønsker ikke at knytte flere kommentarer, da jeg betragter dette som et privat anliggende, skriver Morten Messerschmidt.