Hollywood10. juni 2015

Drama i kulissen: Stjerner som hadede hinanden

Ligesom på enhver anden arbejdsplads, kan der også opstå konflikter mellem skuespillere, når de skal spille sammen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dirty_dancing_aop.jpg
 All Over Press

Det går ikke altid helt nemt, når to stjerner skal spille sammen. E! Online og News.com.au har nogle eksempler.

The Notebook

Det er måske sandt, hvad man siger om, at der er kort vej mellem kærlighed og had. I hvert fald har instruktøren bag ”The Notebook” afsløret, at de to hovedrolleindehavere Ryan Gosling og Rachel McAdams hadede hinanden stygt under indspilningerne. Faktisk så meget, at Gosling på et tidspunkt bad instruktøren om at øve replikker med en anden skuespiller. Senere må de dog have begravet hadet, da filmparret blev til et par i virkeligheden.

Oscaruddelingen 2011

Den årlige Oscar-fest er glitter og glamour, men ligesom så meget andet i Hollywood, kan der gemme sig ting under den glitrende overflade. Da Anna Hathaway og James Franco i 2011 skulle agere værtspar på prisuddelingen, nåede smilet i hvert fald ikke helt op til øjnene. I hvert har Franco senere kaldt Hathaway for snerpet i en radioudsendelse ligesom han heller ikke forsvarede sin tidligere medvært, da snakken faldt på de såkaldte ”Hatha-haters”.

Dirty Dancing

Den populære film ”Dirty Dancing” endte lykkeligt med, at det forelskede par Johnny Castle og Baby Houseman fik hinanden, men virkeligheden bag kulisserne var alt andet end rosenrød. Således fortæller Patrick Swayze i sin biografi, at medspilleren Jennifer Grey var meget besværlig at spille sammen med. Hun kunne bryde sammen i tårer over kritik, ligesom hun kunne bliver overvældet af latter midt under indspilningerne, så en scene måtte laves om igen og igen. Yderst belastende, hvis man skal tro Patrick Swayze.

[node:aller-related-content]

Romeo + Julie

I filmen var de to karakteres familier, som havde hinanden som ærkefjender, mens Leonardo DiCaprio og Claire Danes var stormende forelskede i hinanden i rollerne som Romeo og Julie. I virkeligheden opstod der et reelt fjendskab mellem de to stjerner under indspilningerne. Danes takkede da også nej, da de 15 år senere blev tilbudt at en rolle i filmen ”J. Edgar”, hvor DiCaprio havde hovedrollen.

Brenda og Kelly

I 90’er-hitserien var startede Kelly og Brenda som bedsteveninder, men begges forelskelse i Dylan skabte splid i det tætte venindeforhold. Ligeledes gik det med skuespillerne Jennie Garth og Shannen Doherty. De to kom næsten op at slås under en af optagelserne, afslører Jennie Garth i sin selvbiografi ”Deep Thought From a Hollywood Blonde”.

Marilyn Monroe

60’er-ikonet var ikke lige populær hos alle. Under indspilningerne til ”Someone Like It Hot” skulle hun kysse med Tony Curtis; et kys som han senere beskrev som ”at kysse med Hitler”. Helt dårligt kan kysset dog ikke have været. Senere kom det nemlig frem, at de to have haft en affære ligesom Curtis da også påstod, at kommentaren havde været en joke.

Shia LaBeouf vs. Alec Baldwin

Filmstjernen Shia LaBeouf har også prøvet sit talent af på teatret, hvor han i 2013 spillede sammen med Alec Baldwin i Broadway-stykket ”Orphans”. De to stjerner kunne dog ikke enes om teaterkunsten, og da LaBeouf skrev på sin Twitter-profil, at ”teatret tilhører ikke de dygtige, men de lidenskabelige” kom der prompte et svar fra hans medspiller. ”Jeg synes ikke, at han er i en god position til at bestemme, hvad teater er og ikke handler om”, lød det fra Baldwin. LaBeouf blev senere fyret fra showet på grund af ”kreative uoverensstemmelser”.

X-files

I serien ”X-files” er Mulder og Scully et fast makkerpar, men i virkeligheden kan de ikke udstå synet af hinanden. Sådan er det i hvert fald, hvis man skal tro David Duchovny, der spiller FBI-agenten Mulder.

A Change of Seasons

Tilbage i 1980’erne spillede Sir Anthony Hopkins sammen med Shirley McLaine i filmen ”A Change of Seasons”. I filmen var parret ikke ligefrem bedste venner, da de spillede et ægtepar, som hver især var den anden utro. Virkelighedens forhold mellem de adskiller sig da heller ikke betydeligt fra dette billede. Da Hopkins senere blev spurgt, hvordan det var at spille sammen med MacLaine var svaret: ”Hun er den mest modbydelige skuespiller, jeg nogensinde har arbejdet sammen med”.

Sponsoreret indhold