"De unge mødre"-Puk Rebecza: Det skal min datter hedde
De unge mødre
Selv om der er flere måneder til termin, har Puk Rebecza fra "De unge mødre" allerede fundet et navn til sin kommende datter.
- Hun skal hedde Lucinda Victoria, afslører den 27-årige mor over for Ude og Hjemme.
Selv om terminen siger 16. oktober, ved Puk allerede nu, at hun bliver mor til sit fjerde barn den 28. september. For otte år siden fødte Puk nemlig datteren Malou. Men allerede inden hendes lille pige kom til verden, var hun død. Derfor har lægerne denne gang taget alle sine forholdsregler.
Puk fra ”De unge mødre”: Jeg savner min pige
- De har rykket det frem på grund af Malou. Hun led vuggedøden, bare inden hun blev født. Der bliver holdt så godt øje med mig, at jeg ikke er nervøs for selve graviditeten, men jeg har svært ved at tro på, at jeg er så heldig at få en pige og beholde hende. Jeg er mest bange for at få hende med hjem og finde hende død derhjemme, siger hun til ugebladet.
Men også på grund af Puks sygdom, er de ekstra opmærksomme på den unge mor.
"De unge mødre": Natascha Linea starter i hjemmeværnet
- De har fundet ud af, at min lillehjerne synker ned i rygsøjlen, hvor der er et større hul end normalt. Det er derfor, jeg har haft blodpropper og alt det der.
Faren ukendt
Hvem der er far til lille Lucinda Victoria, vil Puk ikke afsløre.
- Der kommer til at stå ’ukendt far’ på papirerne. Han siger, han ikke vil tage del i det, men lad os nu se, når barnet er født. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, siger hun og afslører, at faren trods alt har spurgt en smule ind til graviditeten.
"De unge mødre"-Peter har kontaktet sønnen
Hun håber dog på at finde sammen med Jacob, som hun stadig er gift med. De har dog ikke været kærester siden 2012, hvor de flyttede fra hinanden.
- Ingen af os har tænkt over skilsmisse, men vi har begge datet andre. Jeg tror bare, vi bliver ved med at være gift, indtil en af os møder en, hvor man bare føler, at det er ’the one’. Jeg håber, vi finder sammen igen, for vi havde det godt sammen i otte år. Men jeg har forandret mig meget, men Jacob har ikke rigtig ændret sig. Jo, som far er han vokset med opgaven, men ellers ikke, slutter hun.