De unge mødre: Puk Rebecza: - Faderen til mit fjerde barn er ikke ukendt
Siden Puk Rebecza fra Kanal 4-serien "De unge mødre" udtalte i Ude og Hjemme, at hun ville skrive "ukendt far" på fødselsattesten, har der været gang i debatten på de sociale medier, da det ikke er lovligt, når man ved, hvem faren er. Men det er en misforståelse, forklarer hun.
- Selvfølgelig vil jeg oplyse, hvem faren er på fødselsattesten. Jeg ved jo godt, hvem han er. Men offentligheden får ikke at vide, hvem han er, understreger hun.
Den vordende far har i følge Puk Rebecza ikke lyst til at være en del af det mediecirkus, der omgiver den 27-årige "De unge mødre"-veteran.
- Det forstår jeg godt, så jeg har valgt at respektere det. Han ønsker heller ikke, at vores barn skal være en del af det, så når jeg har født, kommer der heller ikke billeder eller noget som helst ud om hende.
Puk har tidligere forklaret, at faren ikke ønsker at være en del af hendes og barnets liv, men han har ikke meldt sig helt ud på forhånd.
De unge mødre: Puk Rebecza alvorligt syg
- Vi får at se, når hun kommer, om han har lyst til at være en del af det. Hun er planlagt, så han har hele tiden vidst, at han skulle være far, det er slet ikke det, forklarer Puk, der fra starten gjorde klart for ham, at hun ikke forventede noget af ham og sagtens kunne stå alene med den lille ny.
Var aldrig kærester
Ifølge Puk Rebecza har de kommende forældre aldrig været kærester. Men skulle hun have et barn mere, skulle det være nu.
- Jeg ville rigtig gerne have et barn mere, og min ven ville gerne hjælpe mig, så vi blev ved med at prøve, indtil der kom noget ud af det. Jeg bliver ikke yngre, og på grund af min sygdom skulle det være nu, hvis det skulle kunne lade sig gøre. Det passer også perfekt i forhold til min udddannelse, for jeg bliver student på mandag, fortæller hun glad.
Puk fra ”De unge mødre”: Jeg savner min pige
- Det hele lyder meget forvirrende, men jeg har bare valgt at gøre, hvad der var rigtigt for mig. Så må vi se, hvad der sker, når hun har født, slutter hun.