Nyheder26. juni 2015

Ekspert: Derfor skal Christopher IKKE gøre som Medina

Hvis Christopher vil være stor på Snapchat, skal han ikke lede efter inspiration i ekskæresten Medinas snaps, mener en ekspert

Kendte på Snapchat

Alle Christopher-fans har fået et nyt sted, at følge deres idol. Den unge popstjerne er kommet på Snapchat. Fans er selvfølgelig begyndt at følge ham, men hvis Christopher skal blive en stor succes på Snapchat, skal han ikke gøre som ekskæresten Medina. Det mener Lasse From, der er specialist i sociale medier hos DR og en af Danmarks førende Snapchat-eksperter.

- Hvis jeg skal sætte det lidt på spidsen, kan han kigge på sin ekskæreste. Medina taber på Snapchat, fordi hun er begyndt at opdatere ofte og med mange ligegyldige ting. Der er meget få tanker med det, hun lægger op. Ofte er det bare billeder af hendes løbetur eller hendes mave. Det kunne opfattes som noget eksklusivt, hvis hun gjorde det en gang om ugen eller sjældnere, men når hun opdaterer så ofte, at hun fylder i folks feed, skal hun have noget på hjerte eller en tanke med det, siger Lasse From til SE og HØR.

I galleriet øverst har vi samlet nogle af de kendte på Snapchat.

Ifølge Lasse From har Christopher en kæmpe mulighed i Snapchat, hvis han tænker sig om, før han går snap-amok.

- Han kan bruge Snapchat til at markedsføre sig selv og til at give noget til sine fans, som de vil opfatte som eksklusivt og give det i et univers, der føles mere eksklusivt. Snaps forsvinder igen, det er nu og her og derfor føles det mere ægte end andre sociale medier. Snapchat er et stort medie i Danmark, men der er ikke ret mange danske kendte med offentlige profiler. Så Christopher har meget at vinde, hvis han formår at tilpasse sit indhold, siger eksperten, der nævner DR-værten Thomas Skov Gaardsvig som et godt eksempel på Snapchat.

Christopher er en populær fyr på de sociale medier. Over 200.000 synes godt om ham på Facebook og næsten 350.000 følger hans billedopdateringer på Instagram. Det nemmeste ville være bare at fortsætte i samme spor på Snapchat, men den går ikke, påpeger Lasse From.

- Hans billeder på Facebook og Instagram er meget pollerede. Det er sværere på Snapchat, der er mere impulsivt og umiddelbart. Hvis han skal blive stor på Snapchat er han nødt til at gøre noget andet, end han gør de andre steder, siger From.

Danske kendte på Snapchat:

Christopher: vagnyoung

Medina: Medinachatsnap

Thomas Skov Gaardsvig: skovgaardsvig

SE og HØR: seoghoerdk

https://imgix.seoghoer.dk/seoghoerdk_-_snapchat.jpg

Sponsoreret indhold