Nyheder29. juni 2015

Medina får besøg af kæresten i Tyrkiet

Den danske pop-sangerinde spiller i charter-byen Alanya, og hendes kæreste tager med.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-78658.jpg
 Dan Mariegaard

Danmarks vildeste jet-set par.

Sådan kan man efterhånden godt beskrive Medina, 32, og kæresten Mikkel Gregers Jensen, 23. I sidste uge var de i Milano i forbindelse med en Prada-fest, og så fløj Mikkel til London for at arbejde som model - for så lynhurtigt at flyve videre til Tyrkiet. Her giver Medina koncert, tirsdag - og hun er der formentlig allerede i dag, mandag. I hvert fald plejer hun at ville være sikker på, at lyden er den bedste, så mon ikke hun bruger dagen på lydprøver.

Traditionen tro har Alanyas danske holdepunkt Palm Beach Club koncerter med de allerstørste artister i slutningen af juni og sommeren ud. Selvfølgelig fordi den danske sommerferie starter nu, og dermed erstatter "hej" det tyrkiske "merhaba" som det mest udbredte gade-lingo i det sydtyrkiske charter-paradis. I år er Medina på plakaten tirsdag aften, hvor hun skal spille sine kendte sange, mens Middelhavets lune bølger vukker i takt.

Forleden afslørede Mikkel Gregers Jensen, at han skulle med til Tyrkiet via sin Instagram:

Last day working in London then weekend and off to Turkey

A photo posted by Mikkel Gregers Jensen (@mikkelgjensen) on

Jun 26, 2015 at 5:37am PDT

Mikkel bor normalt i New York, men har tilbragt meget tid i Europa på det seneste - praktisk når ens kæreste opholder sig mest i København. I foråret kunne SE og HØR dog afsløre, at Medina har købt to rækkehuse på Islands Brygge i den danske hovedstad, og dermed er der altså masser af plads til, at parret kan gå i gang med at bygge rede.

Med Medinas travle program og Mikkels modelarbejde kommer parret helt sikkert til at rejse lige så meget i fremtiden. Men mon ikke snart parret tænker: Ude er godt, men hjemme er bedst - i hvert fald virker det på de sociale medier til, at Medina gerne vil stifte familie inden længe.

Sponsoreret indhold