Mads Mikkelsen mishandles i Rihannas nye musikvideo
Når Mads Mikkelsen ikke dræber og æder sagesløse personer i HBO-serien ”Hannibal”, ja så har han da lige tid til at slå et smut forbi Rihannas produktion af musikvideoen til hendes monsterhit ”Bitch Better Have My Money”.
Og det er ikke for sarte sjæle, når Rihanna inviterer. I musikvideoen – der er syv minutter lang – kidnapper Rihanna og hendes hold af mere eller mindre onde hjælpere en velhavende kvinde, der skylder superstjernen penge. For det gør man nemlig ikke ustraffet.
Kvinden fanges i en elevator og udsættes for mishandling i en musikvideo, hvor nøgenhed, blod og vold er en ting, man kun bliver advaret om – inden videoen går i gang.
Mads Mikkelsen dukker op omtrent 5 minutter inde i løjerne, men hvis man havde håbet på en romantisk scene mellem skønheden fra Barbados og vor alle sammens ”Svend Sved” – så bliver man skuffet.
Hvis man derimod er fan af den drabelige serie ”Hannibal”, som Mads Mikkelsen er blevet meget kendt for i Hollywood – så kan du godt glæde dig.
Rihanna har nemlig en høne at plukke med Mads, som står for skud efter den rige kvinde har fået sin omgang.
Se videoen nedenfor.
[node:aller-related-content]
Hvis du ikke kan få nok af den afklædte Rihanna, kan du se et galleri med nogle af hendes frækkeste Instagram-billeder