Nyheder12. juli 2015

Familien frygtede, at George Michael ville dø af crack-misbrug

Den populære sanger er angiveligt fanget i voldsomt narkomisbrug
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/george-michael.jpg
 All Over Press
George Michael var afhængig af crack-kokain/ryge-kokain, inden han sidste år blev indlagt på en afvænningsklinik i schweiziske Zürich, siger et familiemedlem til The Sun. Det er Jackie Georgiou, der er gift med sangerens fætter Andros, der afslører hvor galt det var fat med den populære 52-årige sanger, der tidligere led under et hashmisbrug. - Vi var bange for, at det kunne koste ham livet. Han røg crack, tog almindelig kokain og misbrugte hash og alkohol og var til sidst et rystende vrag at se på, og han sagde lige ud "jeg har brug for stofferne", siger Jackie Georgiou.
Ifølge familien har han været indlagt på afvænningsklinikken i Schweiz siden en gang sidste år. Det koster godt to millioner kroner om måneden at være indlagt på klinikken. Jackie Georgiou siger, at familien besøgte George Michael på klinikken på hans 52 års fødselsdag den 25. juni, og at han på det tidspunkt stadig drak alkohol.
Fra George Michaels lejr lyder der dog noget andre toner. Ifølge George Michaels talsmand har han ikke været indlagt på en afvænningsklinik og nyder bare en udvidet ferie i Europa. Selv har George Michael sidst ytret sig på Twitter i forbindelse med fødselsdagen den 25. juni. - Til mine kære og fans over hele verden. Mange tak for alle jeres hilsener i forbindelse med min fødselsdag. Jeg ser frem til at nyde dagen med familie og venner. Kærlig hilsen "den syngende græker". Se George Michaels tweet herunder:

I am looking forward to spending it with friends and family, thanks again, love The Singing Greek!

— George Michael (@GeorgeMichael) 25. juni 2015

Sponsoreret indhold