Hollywood14. juli 2015

Er han på røven?: Clooney sælger endnu et hus

Den stenrige Hollywood skuespiller sælger ud af sine ejendomme.
https://imgix.seoghoer.dk/media/b520c54c73fa46c4a2b7451a9815f16e.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at George Clooney var på røven. I hvert fald sælger han nu endnu et hus i sin imponerende ejendomsportefølje.

Det kunne Page Six fortælle i dagens udgave af New York Post. Flere kilder bekræfter over for avisen, at "Georgie" sælger sit palæ i Cabo i Mexico. Huset fungerede som en slags sommerhus for ham og konen, Amal.

Det er kun få uger siden, at det kom frem, at Clooney og Amal ville skille sig af med deres hus ved Como-søen i Italien. Ifølge kilder var det dog på grund af nærgående italienske paparazzi-fotografer, der gang på gang tog billeder af parrets gøren og laden i det italienske rigmandsmekka. Det er alment kendt, at Clooney bestemt ikke er fan af nærgående telelinser.

Ifølge Page Six sker salget af Cabo-villaen, fordi parret vil tilbringe mere tid i Los Angeles og London. Alligevel forsikrer New Yorks Posts kilder læserne om, at de "the Clooney's" stadig vil gæste Cabo. Parrets bedste venner Rande Gerber og supermodellen Cindy Crawford har nemlig en bolig der, som de gæstfrit vil udlåne til Geoge og Amal. Og de vil nok også følge sig hjemme der - for begge pars huse blev nærmest synkront designet af arkitekten Ricardo Legoretta. De lidt underlige detaljer i historien tyder på, at den er plantet af Clooney selv - dog uden at han står til direkte citat.

54-årige Clooney er ifølge Celebrity Net Worth god for $180 millioner. Det altså knap 1.6 milliard danske kroner. Og hans nye viv Amal Alamuddin kom skam også fra penge og mindes at være god for mere beskedne $2 millioner alene. Men bryllupet var dyrt. Dem ekstravagante kærlighedsfest menes at have haft en fuldstændig vanvittig pris. Værelserne til gæsterne på de eksklusive hoteller løb op i langt over to millioner kroner, og selve receptionen kostede også kassen.

George ligger ikke på den lade side, der der må stadig rulle en del dollars ind på lønkontoen. For nylig udkom hans film, Tomorrowland, og selvom den fik meget blandede anmeldelser har den allerede indtjent over $200 mio. alene i USA, ifølge Hollywood Reporter. Og Clooney har helt sikkert været den allerdyreste post på filmens budget for Disney.

Sponsoreret indhold