Klamme-Cosby mister vigtig støtte
Retssagen mod den 78-årige tv-stjerne Bill Cosby fortsætter, og som den skrider frem, ser støtterne ud til at falde fra. Den amerikanske skuespillerinde og komiker Whoopi Goldberg har flere gange udtalt offentligt, at hun støtter den tidligere "The Cosby Show"-stjerne, men nu har hun trukket sin støtte.
- Jeg bliver nødt til at sige, at al den information, der er kommet ud, peger mod, at han er skyldig, siger Goldberg i et interview med ABC.
Bill Cosby er blevet anmeldt af en række kvinder for episoder, hvor skuespilleren skulle have bedøvet kvinderne og forgrebet sig på eller voldtaget dem. De omkring 30 anmeldelser mod Bill Cosby er dog ifølge den amerikanske domstol forældede, og der kan derfor ikke falde dom i sagen.
[node:aller-related-content]
Whoopi Goldberg griber chancen i interviewet til at opfordre kvinder, der oplever overgreb, til at melde det hurtigst muligt.
- Jeg mener, at vi skal sige til kvinder, at hvis der sker noget, så må de ikke vente, for det kan gøre det sværere at bevise. Hvis du vil have en idiot væk fra gaden, bliver du nødt til at stå frem, og hvis du gør det, kan han blive fængslet, siger 59-årige Goldberg.