Linse bakker ud
Linse Kessler var indtil onsdag formiddag årets store trækplaster på Vildsund Marked i Thy, hvor hun skulle have skrevet autografer og mødt sine nordjyske fans i morgen, torsdag.
På Facebook meddeler den storbarmede reality-stjerne og dyreven, at hun ikke har i sinde at dukke op alligevel.
Linse vil skide på ny hundelov
- Jeg blir absolut ikke populær på det jeg gør her, men jeg tager tæskene. Det er kommet mig for øre, at Vildsund Marked er et dyremarked, hvor rigtig mange heste står klods op af et øltelt med meget høj musik. De er nervøse og topstressede. Det hverken kan eller vil jeg deltage i, skriver Linse og uddyber:
- Jeg kan simpelthen ikke står inde for det og lægge mit navn til. Jeg ved, at jeg skuffer en masse søde fans, der havde glædet sig til at møde mig, og jeg havde glædet mig ligeså meget. Det gør jeg hver gang, jeg skal ud i landet. men denne her springer jeg over, lyder det fra Linse, der er i samme ombæring undskylder for det sene afbud.
Linse vil være statsminister
Linse: - Jeg har så mange hår på karamellen, at I tror, det er løgn
Afbuddet bliver mødt med respekt fra langt de fleste af Linses mange tusinde facebook-fans, men der er også nogle, der stiller sig uforstående overfor hendes valg og stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor hun takkede "ja" til jobbet i første omgang.
I Vildsund Marked kommer aflysningen helt bag på arrangør Lars Winther.
- Det er nyt for mig. Jeg har ikke hørt om nogen aflysning - jeg er ikke på facebook, siger Lars Winther, der vil vente med at kommentere yderligere indtil han har fået en officiel melding om, at Linse ikke kommer.