Kendte23. juli 2015

Se videoen: 79-årig "stak af" fra plejehjem og fik tattoo

Sadie Sellers stak af sammen med sit barnebarn og sammen fik de lavet matchende tatoveringer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mormor_faar_tattoo.jpg
 Youtube

Da Tony Sellers kom for at besøge sin 79-årige mor på plejehjemmet, fik han noget af et chok.

I moderens værelse stod nemlig en tom kørestol, mens rollatoren var pist væk. Og ligeså var hans mor Sadie Sellers, fortæller han til the Daily Mail.

Senere skulle det vise sig, at hans aldrende mor var taget afsted med barnebarnet Samantha for at få lavet sit livs første tatovering.

Normalt er moderen altid på værelset, og derfor blev han straks bekymret ved synet af den tomme stue. Da han eftersøgte hende hos personalet, kunne de fortælle, at Sadie var taget afsted med Tonys 22-årige datter.

Da han ringede Samantha op, fik han besked på at møde dem ved en restaurant i byen, men da han ankom, så han de to gennem vinduet til en tatovørshop.

- Hun er normalt meget pæn og ordentlig, men nogle gange bander hun som en havnearbejder bag lukkede døre. De unge fyre var ved at revne af grin. De synes, at hun var fascinerende. Jeg tror allerede, at hun planlægger en tatovering mere, fortæller Tony om sin mor.

[node:aller-related-content]

Og beskeden var da også klar, da 79-årige Sadie blev spurgt om, hvad familien mon ville sige til den nye tatovering: ”Jeg er fucking ligeglad!”

- Når du når min alder, er du bare nødt til at leve fuldt ud hver dag. Jeg har talt med Samantha om det i et par uger, og hun viste mig sin, fortæller bedstemoderen om sin beslutning.

Tatoveringen forestiller omridset af et hjerte og sidder på den venstre overarm. Efterfølgende fik barnebarnet Samantha lavet én magen til.

- De (tatovørerne, red.) siger, at jeg ikke må komme tilbage uden min Bedste, fortæller Samantha.

Da Sadie og familien vendte tilbage til plejehjemmet, havde rygtet om de nye tatoveringer allerede spredt sig, og de andre beboere kom strømmende til for at se værket, fortæller Sadie til the Daily Mail.

Se video med Sadie, mens hun bliver tatoveret her.

Sponsoreret indhold