Mor Jette på spøgelsesjagt i USA

En slags “fortsættelse” af dette indlæg.. For at det ikke skal være løgn var vi bare så priviligerede, at vi skulle besøge Calico Ghost Town i Nevada-ørkenen. Den er kendt for sin mine hvor der den dag i dag er spøgelser. Bl.a. en hund, to børn og mænd, der har arbejdet i minen. Ingen kvinder, da kvinder ikke måtte komme i minen.

Foto: Privat

Så går vi alle ind i minen og vi går og kigger, og der bliver fortalt af den kvindelige medarbejder at hun har mødt diverse spøgelser. Hun fortæller bl.a. om hund, to børn og om mænd. Samtidig fortæller hun om at man kan se omridset af spørgelser/ånder, og også i minevæggen hvis man kigger grundigt efter. Og det varer ikke længe før jeg mærker kulde på hele bagsiden af min krop. De andre fryser ikke. Den kvindelige medarbejder siger, at de er “over mig” og godt kan lide mig, og at de kan mærke at jeg har evnerne – den 6. sans. Og dette bliver selvfølgelig filmet, og der tages billeder. Kvinden siger, at man ofte kan se ånderne når man tager billeder med mobilen. Det var sandt. Vi så en masse omrids af ånder og energier bag min krop.

Foto: Privat

Så går vi videre ind i minen og vi var vildt bange, og sked næsten i bukserne. Vores tilrettelægger syntes også det var meget uhyggeligt. Samtidigt med at jeg kunne mærke ånderne, koncentrerer jeg mig om hvad der er ellers er i minen, og jeg ser en mand i “væggen”. Jeg tager billeder af det og viser det, og de andre kan se det. Den kvindelige medarbejder siger, at den er god nok. Vi går videre og pludselig mærker jeg noget over hovedet og i muren ser vi et væsen der kigger ned på mig. Jeg føler at den følger efter mig. Vores tilrettelægger spørger om vi kan se om hun har ånder ved sig – og det har hun. Vi bliver alle bange. Oppe ved hendes hoved kigger en person med skæg og langt hår der “holder øje” med hende. Hun er fuldstændig skrækslagen. Nu troede hun på det. At der er noget mellem himmel og jord.

Billedet jeg beskriver ovenover, med vores tilrettelægger. Jeg har dog bare cuttet hende fra. Man kan her se et mande-ansigt, også. Det kigger også mod højre (Foto: Privat)

Der sker rigtig mange mærkelige ting i minen, men vi får desværre ikke set de to børn. Vi går ud igen, og da jeg kommer ud fra minen forsvinder kulden fra min ryg. Og selv i souvenirbutikken er kulden der heller ikke mere. De har nok været der, ånderne, og de behøver ikke at vise sig mere, tænker jeg at de tænker.

Da vi får sagt farvel ønsker de alle at følge os ned til vores Bentley, og på vejen derned fortæller den kvindelige medarbejder at hun føler at jeg er en “hjemkommen søster” da vores energier har det godt sammen. Jeg kan mærke det samme ved hende. Og ved siden af går den mandelige ejer og lytter. Ejeren begynder at græde og jeg kigger på dem og han græder fordi han siger at alle i byen kalder hans kone tosset pga. de ting han ser, hører og føler. Han siger, at han føler at jeg ikke føler hun er tosser, og at han er glad for at jeg også accepteter hende selvom jeg er fra het helt andet sted i verden. Vi går videre og en kat følger efter os, og den er ret uhyggelig. Der er selvfølgelig stadig “pitch black”. Der er kun svagt lys fra lanternerne. Jessica og jeg skal tisse og kvinden siger, at det også spøger ude på toilettet. De ande venter derude og katten følger med. Der er moderne og rent og pænt og masser af lys. Pludselig går ventilationen igang og vi bliver mega bange forskrækkede og vi tænker, at det var ånderne der fortalte at de stadig var der.

[node:aller-related-content]

Lad os komme videre herfra.. vi skal sige farvel, men da vi kommer hen og siger farvel står vi alle og snakker, og så ser jeg den mandelige medarbejder stå og græde. Konen siger til os, at han normalt aldrig græder. Han svarer tilbage, at det er vidunderligt at møde så postivt og glad et menneske som mig. Og ved i hvad. Er det ikke bare vidunderligt at man møder mennesker på den anden sige af Jorden og at de bare kan mærke mit glade væsen. Selv dér.

Forresten.. til sidst viste den kvindelige medarbejder nogle billeder af to grønne kugler ude foran ladeporten. Og et billede til hvor kuglerne bevæger sig. Og så zoomer hun ind på den anden kugle. Og der er et mandigt ansigt med et stort skæg og langt mørkt hår. Meeeeeget uhyggeligt. Nok en minearbejder.

Dette var om Calico Ghost Town som vi stadig har kontakt med. Se et klip her.

Knus Mor Jette.