Bobbi Kristinas kæreste overvåges: Frygter selvmord
En utrøstelig Nick Gordon bliver overvåget af sine nærmeste, fordi han skulle være helt ude af den over Bobbi Kristina Browns død, og familien frygter det værste, siger en kilde til hollywoodlife.com
- Nick bliver overvåget for at undgå, at han begår selvmord. Han er helt ude af den, fyldt med skyld og sorg. Han bliver ved med at sige, at hvis bare Bobbi Kristina havde hørt hans stemme, ville tingene være gået anderledes. Hun havde måske været i live, siger kilden til HollywoodLife.
Hollywood hylder Whitneys afdøde datter
Kilde refererer til, at han gerne ville have besøgt Kristina på hospitalet. Men det ville hendes familie ikke tillade, da de mistænker, at Nick Gordon kan have haft en finger med i spillet, da Whitney Houstons datter blev fundet bevidstløs i et badekar tilbage i slutningen af januar i år.
Gordon mente, at hvis bare Kristina havde fået mulighed for at høre hendes stemme, da hun lå på hospitalet, kunne hendes dødsdag måske være undgået.
Tragedien fortsætter: Bobbi Kristinas kæreste indlagt
Bobbi Kristinas kæreste efterforskes for mordforsøg
Og som om det ikke var nok, har Kristinas familie sagsøgt Gordon for omkring 67 millioner kroner på grund af mistanken om, at Nick Gordon kunne have været medvirkende til, at Bobbi Kristina den 26. juli, efter seks måneder i koma, trak vejret for sidste gang.
Tilbage i marts var kæresten også i søgelyset i forbindelse med den tragiske sag. Her hævdede Bobbi Kristinas faster, at Nick Gordon blev efterforsket for forsøg på mord.
Den vilde påstand fremlagde fasteren på sin Facbeook-profil, hvor hun skrev, at familien havde "stærke beviser" for, at Nick Gordon bar skylden for Bobbi Kristinas ulykke.
Nick Gordon var adoptivsøn af Bobbi Kristinas mor, sangerinden Whitney Houston, som selv døde tilbage i februar 2012 efter at være blevet fundet bevidstløs i et badekar.
Selvom Nick var stedbror til Bobbi, indledte de to alligevel et romantisk forhold, som altså varede frem til hendes dødsdag.