Kendte30. juli 2015

Sprang i havnen for at redde sin baby: - Hun ville være død

Dét der skulle have været en hyggelig gåtur på Islands Brygge, forvandlede sig på et splitsekund til en kamp om liv og død for en lille familie fra København – et vindpust kastede nemlig barnevognen med deres 11 uger gamle datter i vandet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/25.jpg
 Privat og AOP

- Det er så skræmmende!

Sådan lyder det kort og kontant fra Rikke Bjerge.

For 11 uger siden blev hun mor for første gang – i tirsdag gennemgik hun så enhver forælders værste mareridt. Hun var tæt på at miste sin elskede datter.

Rikke var sammen med sin kæreste, Kaliber-rapperen Jesper Lading, ude og gå langs Islands Brygge i København. I barnevognen lå deres 11 uger gamle datter, lille Maya Mi.

Parret havde aftalt at møde hinanden på Islands Brygge, og de stod og kyssede og krammede, da vinden pludseligt tog fat i barnevognen.

https://imgix.seoghoer.dk/fullsizerender.jpg
 Privat og AOP

Rikke, Jesper og lille Maya Mi. Billedet er taget samme dag. - Jeg har nokforgrædte øjne, siger Rikke. Foto: Privat

Det tog ikke mere end et splitsekund, og så havde vinden hevet barnevogn og lille Maya Mi ned i vandet.

- Helt vanvittigt at en barnevogn kan blive taget med vinden, den var ti meter fra kanten, fortæller en rystet Rikke til SE og HØR.

Heldigvis har hun en kæreste, der holdt hovedet koldt og handlede resolut. Jesper nåede kun at flå sin jakke af, inden han uden tøven sprang i havnebassinet og fik hevet sin lille datter i sikkerhed.

- Ude ham, ingen baby. Det er så skræmmende, tilføjer Rikke.

Tililende tilbød varme jakker og tæpper til Jesper og lille Maya Mi. Imens sprang en kvinde i vandet og fiskede barnevognen op. Og så kom politi og ambulancereddere hurtigt til. De kunne heldigvis konstatere, at både far og datter var sluppet uden en skramme.

- Vores lille Maya Mi har det glimrende, ene og alene takket være min kæreste, aka supermand. Den eneste, der muligvis får varige mén af episoden, er hendes mor, lyder det fra Rikke.

Familien valgte – trods den skræmmende oplevelse – at tage til en planlagt fest senere samme dag. Men der går efter alt at dømme en hel del dage, før at den lille familie er kommet sig helt over episoden. Rikke havde hvert fald svært ved at lægge sig til at sove tirsdag aften.

- Det var forfærdeligt. Kunne slet ikke sove om natten, lå bare og holdt om hende. Men hun er i live, og det betyder alt!, fortæller Rikke.

Nu kan lille Maya My nok se frem til lidt ekstra kys og kram fra sine stolte og heltemodige forældre.

Sponsoreret indhold