Kendte11. marts 2021

Mors episke brøler: Derfor skal du IKKE amme efter en spraytan

En mor fortryder bittert, at hun ammede sin baby kort tid efter, at hun havde fået en spraytan. I det mindste kan hun trøste sig med, at farven dog (engang) ryger af igen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tan_baby.jpg
 Gemma Colley/Facebook

Et godt råd: Lad være med at få en spraytan, mens du ammer. Eller i det mindste: Vent med at amme, indtil du er HELT sikker på, at spraytan-farven ikke smitter af mere.

Dét må være lektien for den britiske mor Gemma Colley.

Hun havde besluttet at give sig selv en tiltrængt ”tan” og havde derfor booket tid til en spraytan.

Hvad den unge mor dog ikke helt havde overvejet var, at spraytan-farven ikke var tørret helt ind, da hun et par timer senere ammede sin søn.

Så det hele endte med ”en episk fejl over alle fejl”, som moderen selv udtrykker det på Facebook-siden "The Unmumsy Mom".

https://imgix.seoghoer.dk/tan_baby.jpg

En søn med kulør. Foto: Gemma Colley/Facebook

- Fra en mor til en anden, jeg vil gerne fortælle jer om min episke fejl over alle fejl. Jeg fik en spraytan, et par timer senere ammede jeg min søn… En meget skyldig mor. En lektie til alle: Prøv ikke dette!, skriver Gemma Colley .

Nu har hendes lille søn fået en fin kulør rundt om munden. Og nej… det er ikke kakaomælk, men derimod en omgang spraytan, som hvert fald vil tage et par uger om at forsvinde. Ups!

Men nu kan hun da trøste sig med, at babyen også har fået lidt kulør…

Sponsoreret indhold