Kendte11. august 2015

Internettet koger: Er der liv på Mars?

NASA har frigivet et billede, der har fået alarmklokkerne til at ringe hos dem, der tror på liv i rummet. Er det en kvinde? Se billedet i fuld størrelse og døm selv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/damepaamarsfranasa.jpg
 Foto: NASA / Mashable

I flere dage har UFO-eksperter verden over været helt oppe at ringe over frigivelsen af billedet fra NASA, der er taget på Mars.

På billedet står der tilsyneladende en kvindelignende skikkelse – med moderigtig kjole på og hele molevitten - på en sten, og skuer ud over horisonten. Hun er at finde i den hvide cirkel på billedet øverst i artiklen. Nedenfor ses billedet i originalstørrelsen. (via NASA)

https://imgix.seoghoer.dk/marsdamenfuldbillede.jpg
 Foto: NASA

FOTO: NASA

Og hvis man er bare en smule ligesom Fox Mulder fra ”X-Files”, så kan "Mars-kvinden" meget vel give dig gåsehud. For hvad laver hun der? Er det et rumvæsen? Dét har der været mange spekulationer om på internettet de seneste par dage.

Men ak nej, ”Kvinden på Mars” er højst sandsynligt intet andet end en støvsky med gyselig god timing, er det blevet slået fast af eksperter, der har nærstuderet billedet.

Det er i hvert fald ikke en person, da et menneske på Mars - uden rumdragt – ville blive kogt levende, mens de blev kvalt.

Men hvorfor ligner det så en kvinde på Mars på billedet?

Det sker for os allesammen fordi, menneskets hjerne er lavet til at genkende ansigter og andre mennesker alle steder.

Fænomenet kaldes pareidolia og er ekstremt normalt. Det gør, at vi hurtigt kan genkende ansigter, der ellers ville være gemt bag andre ting – hvilket var en stor fordel i urtiden, da mennesket gerne skulle kunne spotte rovdyr eller fjender, der måske gemte sig i buske i nærheden.

Det er heller ikke første gang, vi er blevet narret af vores egne hjerner via pareidolia. Nogle husker måske ”The Face of Mars” – hvor vi blev narret af lyssætningen.

Kilde: Mashable

Sponsoreret indhold