SKØNHED: Madeline skal på catwalk til NY Fashion Week
18-årige Madeline med Downs syndrom skal på catwalk til NY Fashion Week
Madeline Stuart er en 18-årig model fra byen Brisbane i Australien.
Madeline er født med Downs syndrom, men har for nylig tabt sig omkring 20 kilo ved at danse, svømme og heppe som cheerleader for byens lokale hold. Det har givet den unge pige med de store ambitioner blod på tanden.
Og hvor nogle måske ville se på Madelines sygdom som værende en hindring for hendes modeldrømme, så har Madeline valgt at bruge sit talent for at posere til at ændre måden, vi taler om mennesker med Down Syndrom på.
- At jeg får taget billeder som model vil hjælpe med at ændre samfundets syn på mennesker med Downs syndrom. Åbenheden og eksponeringen vil hjælpe med at skabe accept, skrev Madeline i et Facebook-opslag.
Hendes mor er enig, men fortæller også, at det ikke altid har været lige let.
- Der var meget, der var anderledes for 18 år siden. Jeg kan huske, at jeg havde hende i en klapvogn, og onde mennesker kom hen og sagde til mig, at jeg ikke skulle tage hende med ud offentligt, fortalte Madelines mor, Rosanne Stuart.
(Foto: Madeline Stuart / Instagram)
I dag kan Madeline kalde sig model, og endda den type model, som får lov til at gå på catwalken til en af verdens mest prestigefyldte modearrangementer: New York Fashion Week.
Hun er endda booket til hele to kampagner, FTL Moda og EverMaya, hvor sidstnævnte endda udsender en limited edition håndtaske til ære for Madeline.
Tasken kommer slet og ret til at hedde: ”The Madeline”, og det blev afgjort via en Facebook-afstemning på Madelines egen Facebook.
Godt gået, Madeline!
Se flere billeder af Madeline i galleriet øverst og husk at følge hende på Facebook eller på Instagram.
[node:aller-related-content]